Find bryllupsfotograf, hvorfor endnu en gruppe ?
Det er ikke alle, der er klar over, hvilke muligheder der er for at finde deres fotograf til den store dag. Men jeg kan afsløre, at mulighederne er mange – rigtig mange. Du får muligvis en masse reklamer fra en bestemt bryllupsfotograf, eller flere bryllupsfotografer på dine sociale medier, Google eller din mail. Jeg vil herunder lave en lille liste med de steder, hvor brudepar ofte finder deres bryllupsfotograf:
– Google søgning
– Facebook
– Instagram
– Gennem anbefalinger
– Reklame
Der findes flere forskellige Facebook-grupper, som har noget at gøre med bryllup, herunder også bryllupsfotografering. Jeg selv har været medlem af nogle stykker for at tilbyde vores service. På et tidspunkt blev jeg dog træt af regler for reglernes skyld, og jeg tænkte, at jeg måske ikke var den eneste. Derfor startede jeg Facebook-gruppen ”Find bryllupsfotograf”, som har det eneste formål at gøre det nemt for brudepar at komme i kontakt med en bryllupsfotograf, der ønsker at give et tilbud på deres opgave. Gruppen bliver ikke oversvømmet af reklame, da det kun er brudepar der må slå opslag op i gruppen.

Men hey! Er det ikke blevet gjort før?
Jo, der findes mange forskellige grupper, som har med bryllup at gøre, men ikke så mange, der er specifikt om bryllupsfotografering. Jeg ville gøre vejen nemmere for kommende brudepar, men selvfølgelig også for os bryllupsfotografer.
Jeg besluttede også meget hurtigt, at alle fotografer med en hjemmeside eller portfolio, som de kunne vise, var velkommen i gruppen. På den måde har vi fået nogle nye bryllupsfotografer med i gruppen, som måske kun har fotograferet til ét eller to bryllupper, og vi har også fået dem, som har mere end 100 bryllupper med i bagagen. Nogle af de fotografer, der har været til mange bryllupper, har tidligere spurgt, om det ikke kunne være en idé kun at lukke folk ind, som har et CVR-nummer eller som har et vis antal bryllupper, de kan vise frem. Men nej, det syntes jeg ikke er den rigtige vej for gruppen at gå. Grunden til det er, at en ny bryllupsfotograf ofte er noget billigere end os, der har været i gang i mange år, og det er ikke alle brudepar, som har afsat budget til at kunne få en bryllupsfotograf, der har været i gamet i mange år. Så der skulle gerne være et match, om man er en ny eller “gammel” bryllupsfotograf eller har afsat et stort eller mindre budget.
Hvordan fungerer det?
Det er meget simpelt. Man ansøger om at blive medlem af gruppen og skriver, om man er fotograf eller brud/gom. Hvis man er brud/gom, skal man også besvare hvilken dato vielsen skal foregå. Når jeg så godkender ansøgerne, kan man lave et opslag i gruppen. (Godkendelse sker ofte efter få timer) Her har jeg lavet et opslag, der ligger øverst i gruppen, hvor der er nogle spørgsmål, som brudeparret kan besvare, så vi fotografer kan få en idé om opgavens omfang. Det er ikke tilladt for en bryllupsfotograf at lave reklame i gruppen, og derfor vil gruppen altid være nem at overskue for jer som brudepar.
Opslaget ser sådan ud:
For at få det bedste resultat af jeres søgning efter en bryllupsfotograf, er det vigtigt, at I beskriver jeres dag. I kan eventuelt bruge nedenstående skabelon:
1. Hvor finder vielsen sted? (postnummer og by)
2. Hvad tid starter vielsen?
3. Hvor ønsker I jeres bryllupsbilleder skal tages?
4. Hvor skal reception/festen foregå? (postnummer og by)
5. Hvor længe ønsker I, at fotografen skal være med på dagen?
6. Hvis I har et budget afsat til fotograf, kan det være en god idé at oplyse dette, så I kun modtager relevante tilbud.
Husk, det er ikke altid billigst er bedst. Det har jeg skrevet lidt om her.: Find en billig fotograf til dit bryllup
Skal du snart giftes? Så ansæt Fredericia Fotografen som jeres bryllupsfotograf. Tjek vores galleri, se vores videoer og priser, læs vores anmeldelser og kontakt os.
